3. februar 2000
/PA/JHA/ehp
Med Vandmiljøplan II (VMP II) blev det besluttet, at Fødevareministeren og Miljøministeren i folketingsåret 1998/99 skulle udarbejde en handlingsplan for reduktion af ammoniaktab fra landbruget. Denne plan er nu udskudt til evalueringen af VMP II ultimo 2000. Forud for beslutningen om udskydelse blev der nedsat en styringsgruppe, der skulle forestå udarbejdelsen af handlingsplanen. Denne styringsgruppe bestilte i september 1998 faglige redegørelser hos forskningsinstitutioner i Danmark. Rapporterne, som blev færdige i april 1999 (se litteraturlisten), giver et godt grundlag for at gå i gang med udarbejdelsen af en ammoniakhandlingsplan. I rapporten om natur og miljøkonsekvenser af ammoniakfordampning konkluderes det bl.a.:
Ammoniak udgør et stort problem for skove, heder, overdrev og højmoser i Danmark. En del skovområder vurderes allerede i dag at være mættede med kvælstof. På lang sigt forventes skovenes sundhed og tilvækst at påvirkes af ammoniakbelastningen. Løvskove, heder og overdrev vil primært være påvirkede nær lokale kilder og i regioner med stor husdyrtæthed. I disse regioner vil det være nødvendigt med meget store reduktioner af emissionerne, hvis disse naturtyper skal beskyttes.
Der er således konstateret et alvorligt problem som på kort sigt truer med at underminere gevinsten ved den generelle beskyttelse af naturen og på lang sigt stiller spørgsmål til det meningsfyldte i et stort skovrejsningsprogram.
At udvidelsen af husdyrproduktionen, herunder de store svinefarme, stoppes indtil en ammoniakhandlingsplan er på plads.
At de aktuelle ændringer i husdyrproduktionens størrelse indgår i vurderingerne af effekten af Vandmiljøplan II på ammoniakfordampningen.
At der igangsættes et arbejde der skal give amterne de relevante metoder og datagrundlag til vurdering af ammoniakfordampningen og dets betydning for naturen, bl.a. til brug for VVM-vurderingerne af en husdyrproduktion.
At en kommende ammoniakhandlingsplan omfatter øvre grænser for ammoniakfordampningen i lokalområder. Udarbejdelsen bør ske i samarbejde med amter og kommuner. Grænserne bør omfatte loft for husdyrproduktionen - afpasset efter lokale forhold.
Kvælstofholdige forbindelsers afsætning på landarealer stammer fra lokale og regionale kilder samt fra udlandet. De lokale og regionale bidrag kommer hovedsageligt fra ammoniakfordampning og omkring 99% af ammoniakemissionerne i Danmark stammer i dag fra landbruget. Afhængig af overfladens ruhed afsættes ca. 20-60% af ammoniakken inden for en radius af 2 km fra kilden. Fx afsættes mest i skove, især skovkanter, og mindst på græsarealer.
Der er dog sket et fald i den samlede afsætning af kvælstof i Danmark fra midten af ’80’erne, hvor depositionen lå på omkring 21 kg N per ha per år til et niveau i 1996 på ca. 15 kg N per ha per år. Dette skyldes både en international og national reduktion af emissionerne, først og fremmest fra kraftværker.
Ammoniakemission vurderet gennem modelberegninger fremgår af tabel 1.
| Tabel 1. Ammoniakemission i 1996, under fuld efterlevelse af vedtagne reguleringer pr. 1. august 1997 og ved fuld implementering af Vandmiljøplan II | |||
| Kilde | 1996-situationen | Fuld efterlevelse af vedtagne reguleringer per 1. august 1997 | Fuld implementering af Vandmiljøplan II |
| Kvæggødning | 28.000 | 24.600 | 20.700 |
| Svinegødning | 32.200 | 29.200 | 23.200 |
| Fjerkrægødning | 5.300 | 4.800 | 4.300 |
| Pelsdyrgødning | 4.000 | 3.900 | 3.900 |
| Heste- og fåregødning | 700 | 600 | 600 |
| Emission fra husdyrgødning i alt | 70.200 | 63.000 | 52.600 |
| Handelsgødning | 6.500 | 6.000 | 3.500 |
| Spildevandsslam | 100 | 100 | 100 |
| Halmludning | 4.200 | 4.200 | 4.200 |
| Afgrøder | 11.700 | 11.900 | 11.700 |
| Samlet emission | 92.700 | 85.200 | 72.200 |
Kilde: Andersen et al. (1999): Emission af ammoniak fra landbruget – status og kilder.
Den samlede ammoniakfordampning fra husdyrgødning blev i 1996 beregnet til 70.200 tons. Tabet er beregnet fordelt med: 42% fra stalde, 32% ved udbringning, og 23% fra lagre. Ammoniakfordampningen udgør samlet omkring 26% af den totale mængde kvælstof i husdyrgødningen (for svin ca. 30%, for kvæggødning ca. 20%).
Svineproduktionen er i de senere år blevet koncentreret på stadig større brug, med stor koncentration i Vest- og Nordjylland. Svineproduktionen er steget fra 20 mill. svin i 1996 til 23 mio. svin i 1998, og de Danske Slagterier tror, iflg. Landsbladet nr. 43 29/10/99, på en udvidelse af svineproduktionen til 25.5 mio. svin om året i år 2003. Svineproduktionen udgør dermed et stigende problem for naturen dels pga. dets koncentration dels pga. den stigende produktion.
DJF og DMU's beregninger af reduktionerne i ammoniaktab fra landbruget er foretaget under forudsætning af uændret husdyrproduktion, mens den øgede effektivisering, som forskning og udvikling bidrager til, er indregnet. En øget svineproduktion vil forøge ammoniaktabene. Derfor må de skitserede reduktioner ved fuld implementering af VMP II justeres til dels de faktiske produktionstal dels beregningerne for forventede ændringer i de kommende år.
I rapporten ’Natur og miljøeffekter af ammoniak’ konkluderes det bl.a.:
Disse konklusioner kan sammenfattes til, at der er behov for lokal regulering - og en anden reguleringstilgang – og at det skal ske snarest, da mange naturområder er under stor påvirkning af ammoniakfordampningen.
Danmark deltager i det internationale samarbejde via ECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening og har netop underskrevet ’the Protocol to Abate Acidification, Eutrophication and Ground-level Ozone’ hvor reduktionsmålet i år 2010 for ammoniakfordampning fra Danmark er 43% i forhold til 1990-niveauet.
EU-kommissionen fremsatte i juni 1999 forslag til direktiv om nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer, herunder ammoniak. Forslaget vil indebære et loft for ammoniakfordampning i Danmark på 71.000 tons per år i år 2010.
Der er således internationale initiativer og målsætninger for nedbringelse af ammoniakfordampningen – og Danmark har derigennem en national målsætning om nedbringelse af ammoniakfordampningen. Men en national målsætning er ikke tilstrækkelig til at sikre naturen lokalt.
Miljøministeren forventer at implementeringen af Vandmiljøplan II vil medføre en reduktion i ammoniakfordampningen med 22%, begrundet i beregningerne og fremskrivninger som fremgår af tabel 1. Denne vurdering er foretaget under forudsætning af uændret husdyrproduktion. Dvs. der er ikke taget højde for en forøget svineproduktion.
Amterne skal gennem VVM-proceduren vurdere om anlæg til intensiv husdyrproduktion vil medføre problemer for miljøet og naturen i forhold til regionplanernes mål. I VVM-proceduren indgår bl.a. en vurdering af en kommende husdyrproduktions belastning af beskyttede naturtyper. Derfor er det nødvendigt, at amterne både har et kendskab til den samlede belastning med kvælstofholdige forbindelser af de beskyttede naturtyper og kan vurdere konsekvenserne af en udvidet husdyrproduktion.
EU, og dermed Danmark, har en målsætning om, at der i år 2010 skal være sket en halvering i forhold til 1990, af de arealer som er belastet med forsuring og eutrofiering udover deres tålegrænse (grænsen for hvornår der sker ændringer i økosystemets struktur eller funktion). Desuden har vi gennem Habitatdirektivet forpligtiget os til at undgå forringelse af habitatområder. Dvs. at vi på flere måder er internationalt forpligtiget til at beskytte vor natur.
Det er vigtigt, at der er sammenhæng i den nationale og regionale (amtslige) politik for beskyttelse af vor natur. Endvidere er det vigtigt, at amterne har brugbare redskaber til at vurdere sammenhængen mellem beskyttelse af naturen – og en given produktions betydning for naturen.
Landbrugets overskud af kvælstof er stadig alt for stort, og der tabes alt for store mængder til det omgivne miljø, til trods for en række indsatser gennem de senere år for at begrænse tabet. Tabet gennem ammoniakfordampning sker hovedsageligt ved husdyrproduktionen. Det forventes, at ammoniaktabet vil blive reduceret ved fuld implementering af Vandmiljøplan II, men de forventede forbedringer bliver ædt op af en udvidet svineproduktion. Mange steder er den eksisterende landbrugsproduktion allerede i dag en trussel mod nærliggende naturområder. Det er derfor nødvendigt at arbejdet med udarbejdelse af en ammoniakhandlingsplan fremmes mest muligt.
anlæg).Andersen, J.M., Sommer, S.G., Hutchings, N.J., Kristensen, V.F., Poulsen, H.D. (1999): Emmission af ammoniak fra landbruget – status og kilder. Danmarks Miljøundersøgelser & Danmarks Jordbrugsforskning.
Anon (1999): Vandmiljø-99. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 1. 1999. Præ-tryk.
Bak, J., Tybirk, K., Gundersen, P., Jensen, J.P., Conley, D., Hertel, O. (1999): Natur- og miljøeffekter af ammoniak. Danmarks Miljøundersøgelser & Danmarks Jordbrugsforskning.
De Danske Svineslagterier (2000): http://www.ds-data.dk/statistik. Produktion af svin i Danmark 1995-1998. Svinebestandens procentvise fordeling på amter 1978, 1988, 1998.
Kyllingsbæk, A., (1999): Kvælstofbalancer i landbruget. Danmarks Jordbrugsforskning. Atmosfærisk deposition af kvælstof 1998. Faglig rapport fra DMU, nr. 289. NOVA 2003. Miljø- og Energiministeriet.
Miljø- og Energiministeriet (1999): Miljø- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BR, BS, BT, BU (alm.del – bilag 1512), stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 23. september 1999.
Rom, H.B., Petersen, J., Sommer, S.G., Andersen, J.M., Poulsen, H.D., Kristensen, V.F., Hansen, J.F., Hansen, J.F., Kyllingsbæk, A., Jørgensen, V. (1999): Teknologiske muligheder for reduktion af ammoniakfordampning fra landbruget. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning.
Vejledning af 30. december 1997 om planlægning og administration af anlæg til intensiv husdyrproduktion, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (VVM-pligtige
