Debatindlæg vedrørende kronik "Dødsdom over en hvalros"
Af Peder Agger, formand for Naturrådet
09/02-2000
"Dødsdom over en hvalros" er titlen på Knud
Fischers kronik fra 24/1. Han rejser en række spørgsmål til den danske
naturforvaltning, bl.a.: "Hvad siger 'naturvismændene' til denne sag?"
Naturrådet står ikke for den danske naturforvaltning. Alligevel føler jeg anledning til
at reagere. Bl.a. fordi vi ligesom KF efterlyser større sammenhæng i den danske
naturpolitik.
Nu til sagen: Der blev den 28/11/99 fundet en afkræftet hvalros på
Uggerby Strand 35 km syd for Skagen. Efter en kort proces blev den aflivet af
myndighederne og sendt til obduktion på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Var alle
dens chancer for en bedre skæbne mon helt udtømte?
Ifølge obduktionserklæringen led dyret af sult. Og ifølge KF lider myndighederne af
vankelmod og uvidenhed om hvalrosser. Hvad det første angår, er vi enige med KF. Linien
i dansk naturpolitik kan, når det drejer sig om større pattedyr, betegnes som en
slingrekurs.
Nu foreligger der faktisk en beredskabsplan vedr. havpattedyr. Den ville være blevet
fulgt, og hvalrossen måske reddet, hvis ikke en dyrlæge med dyreværnsloven var kommet
på tværs. Et veterinært skøn på stranden tilsagde nemlig, at dyret skulle skånes for
yderligere lidelser.
Hemmeligheden bag slingrekursen er, at der ikke er een, men flere forskellige politikker
funderet i forskellige dele af samfundet og myndighedsapparatet. Efterhånden som
problemerne dukker op, er det snart den ene, snart den anden der gør udslaget.
Miljøministeren har ikke en klar på forhånd afhandlet strategi at læne sig op af, når
han skal skære igennem de ophedede debatter, der blusser op, så snart det er store dyrs
skæbne, det drejer sig om.
Hvornår skal det være svinesektoren, der afgør om vi skal have vildsvin i Danmark? Hvornår skal trafiksektoren afgøre om vi må beholde elgen? Skal fiskeriet bestemme hvor mange skarver, sæler og marsvin vi skal have? Og hvad med bæveren?
Der er nok af aktuelle eksempler. Naturen er under øget pres, natursynet under forandring og myndighederne i mere vildrede end godt er, hvis udviklingen skal kunne kaldes bæredygtig. Dertil kræves der bl.a. grundige overvejelser, der kan afklare, hvilket mål vi vil sætte for den danske pattedyrfauna, og hvilken strategi, der skal fastholdes, for at vi når målet.
Så næste gang en hvalros, måtte driste sig i land på en dansk strand, vil vi håbe, at den har det godt nok, til at de beredvillige myndigheder holder både hovedet koldt og fingeren fra aftrækkeren.
