ARTIKLER & FOREDRAG

Mogens Lykketoft/ Svend Auken i Politiken i August

"Det går ufatteligt godt"

"Udviklingen i Danmark siden 1993 viser, at økonomisk vækst og renere miljø kan gå op i en højere enhed". "Årets miljøvurdering af Finansloven for 2001 siger at fremgangen i vækst og beskæftigelse er sket uden skade for miljøet. Tværtimod er det – ikke mindst siden 1993 – på en række afgørende områder lykkedes at afkoble den økonomiske fremgang fra væksten i forureningsproblemerne". Danmark er på en bæredygtig kurs.

 På den anden side:

 Udkast til Danmarks Deklaration om en bæredygtig dagsorden for det 21. århundrede også fra august:

"Vores lovgivning og vort økonomiske system er stadig indrettet til at understøtte industrialismen – og indeholder mange barrierer for bæredygtig handlemåde. Globaliseringen har gjort det ekstreme til det normale. Det er blevet billigere og nemmere at købe importeret mad og benzin fra fjerne oliekilder end at leve af lokale fødevarer og vedvarende energikilder. FN-beregninger har vist, at det vil være nødvendigt at reducere ressourceforbrug og miljøbelastning med en faktor 4 på mellemlang sigt – og en faktor 10 på længere sigt for at opnå en bæredygtig udvikling"

 Én verden – et begreb – flere fortolkninger: 

• bæredygtighed er et tomt begreb
• det skal fyldes ud – dvs. fortolkes. Ligesom begreber som "frihed", "lighed", "demokrati" osv.
• begrebet er betydningsfuldt – netop fordi det er tvingende at give det betydning
• fortolkningen afhænger af vores værdigrundlag – vore grundanskuelser
• begrebet om bæredygtig udvikling kan ikke reduceres til et teknisk spørgsmål som enten naturvidenskabsfolk eller økonomer kan give svar på

 To hoved-fortolkninger:

• en øko-modernistisk
• en vækst-kritisk

 Modernismen:

• mål for samfundsudviklingen: vækst i velstand
• middel til at opnå målet: Magt, orden og kontrol ( videnskab, teknologi, stat og marked)

• atomkraft
• kemiske stoffer
• forurening
• klimaforandringer
• udpining af jord, erosion, ørkendannelse
• tab af biologisk mangfoldighed og arters uddøen
• udtømning af ressourcer 

 
To faser:

Første faser fokuserer på midlerne:

• øget teknisk og institutionel kontrol
• omfattende udbygning af apparater og institutioner til at regulere vores naturudnyttelse
• omfattende udbygning af ny teknologisk infrastruktur til at håndtere stofomsætningen i samfundet ( affaldshåndtering, rensningsanlæg osv.)
• renere teknologi – ændring af produktionsprocesser indenfor de stofomsættende sektorer (energi, landbrug, industri mm)
• adfærdsstyring gennem regler, afgifter og oplysning
• planlægning af arealanvendelsen

Anden fase begynder at fokusere på målene:

• Nytte-prioritering: Velstands-velfærd contra miljø-velfærd
• miljøøkonomi
• cost-benefit analyser
• økonomiske bæredygtigheds analyser: produktionskapital – naturkapital – humankapital
• Finansministeriet og Økonomiministeriet blander sig mere og mere i miljøpolitikken

 Øko-modernismens problemer:

Målene – hvad er naturens nytte?

Hvordan sætte pris på

• et uforstyrret klima
• rent grundvand
• et smukt landskab
• biologisk mangfoldighed
• tilstedeværelsen af en vild flora og fauna

Hvad er prisen for et menneskeliv

• i Danmark
• i Afrika
• i fremtiden ??

Midlerne – hvordan få kontrol med menneske-natur relationen?

• kan vi overhovedet kontrollere naturen
• klimaet
• komplekse økologiske sammenhænge
• komplekse biologiske systemer

- og kan vi kontrollere et samfund præget af en grænseløshedens kultur?

• energiforbruget
• materialeforbruget
• trafikken
• arealanvendelsen
• kort sagt: væksten

Den vækstkritiske opfattelse tager netop udgangspunkt i disse modsætninger i den øko-modernistiske tilgang. Den siger:

• Nej – det er ikke meningsfuldt, snarere absurd, at gøre alt til nytte og forsøge at sætte pris på al ting
• Nej – det er ikke muligt og heller ikke ønskeligt at få kontrol med naturen og
• Nej – det lader sig ikke gøre at fortsætte med vækst i velstanden og samtidig bevare natur og miljø

 Den vækst-kritiske opfattelse mener i forlængelse heraf, at der er behov for et kritisk opgør med en række af grund-elementerne i den moderne tænkning og kultur. Især er der behov for et opgør med den "nytte-etik" og den "mål-middel" rationalitet, der præger den vesterlandske modernisme.

Når verden alene får betydning i kraft af dens "nytte" for menneske og samfund – så tingsliggøres denne verden, så reduceres den til et middel til opnåelse af et nytte-begrundet mål. Men dermed ender verden som den er – med at være meningsløs i sig selv. Vi kan ikke længere holde af denne verden som den er – vi kan kun værdisætte den og derfor værdsætte den, hvis den kan gøre nytte. Altså hvis vi kan kontrollere den og gøre den til middel for at opnå et nytte-begrundet mål.

I sidste ende bliver denne verden et absurd sted at leve. Mål bliver til midler og midler bliver til mål:

• økonomisk vækst bliver et mål i stedet for et middel
• natur og menneske bliver et middel i stedet for at være mål
• vi lever for at arbejde – i stedet for at arbejde for at leve
• vores produktive og kreative livsgerninger er ikke et mål sig selv – men et middel til opnå nytte
• derfor skal vi være effektive og overstå al ting i en fart – i stedet for at fordybe os i det vi gør
• og derfor går tiden – i stedet for at komme os i møde
• Selvom vi i princippet aldrig har haft mere fri tid – føler vi konstant at tiden forsvinder mellem fingrene på os

Den vækst-kritiske opfattelse mener der må sættes grænser. Grænser for nytten, for væksten og for magten.

Der er to begrundelser for nødvendigheden af at sætte grænser.

Den ene handler om fremtiden og kommende generationers livsbetingelser. Det er således meget svært at forestille sig, at en forlængelse af det forrige århundredes eksponentielle vækstkurver kan fortsætte i endnu et århundrede. Der findes nogle ressourcer som er en forudsætninger for menneske og samfund. Et stabilt klima, ren luft og rent vand, en frugtbar jord, stabile økosystemer osv. Sådanne ressourcer har vi i Naturrådets rapport kaldt kritiske ressorucer.

Dette er den normale begrundelse for grænser. Der findes også en anden mindst lige så vigtig begrundelse:

Det grænseløse ender med at blive det meningsløse. Uden grænser bliver alt lige gyldigt. Der må være noget i tilværelsen som vi holder helligt. Som ligger udenfor snævre nytte-betragtninger og kræmmeragtige cost-benefit kalkyler. Der findes værdier som vi godt kan undvære for at overleve – men som vi ikke vil leve foruden. I Naturrådets rapport har vi kaldt disse værdier for de unikke ressourcer.

Øko-modernismen og vækstkritikken står overfor hinanden som de to væsensforskellige anskuelser når det handler om at give begrebet om bæredygtig udvikling indhold og betydning.

Øko-modernismen er den fremherskende main-stream opfattelse. Den som Mogens Lykketoft, Svend Auken, Finansministeriet og Det Økonomiske Råd repræsenterer.

Vækst-kritikken er den kritiske opposition.

 Men selv om disse opfattelser står skarpt overfor hinanden – så er verden ikke tegnet i sort og hvidt. Ingen af de to positioner kan ikke tænkes ført ud i sin yderste konsekvens: Vi kan ikke forestille os en verden hvor alt er reduceret til midler for nytten. Vi kan omvendt heller ikke forestille os en verden hvor alt er ophøjet til mål i sig selv. I realiteternes verden er naturen såvel et middel som vi må benytte og et mål som vi må beskytte.