ARTIKLER & FOREDRAG

Natur og miljø i landbrugspolitikken

En opinionsundersøgelse foretaget af Gallup for Naturrådet viser, at der er bred opbakning i befolkningen til at støtten til landbruget skal gøres afhængig af miljøindsatsen.

Af Ellen Hjort Petersen, Naturrådets sekretariat og Jørgen Primdahl, medlem af Naturrådet

Kronik bragt i Danmarks amtsråd nummer 8, maj 1999.

Miljøkrav for støtte

Efter topmødet i Berlin i marts i år er EU’s landbrugsreform for de næste syv år på plads. Som reformen er endt er det i høj grad op til de enkelte medlemslande selv at koble natur- og miljøhensyn med landbrugspolitikkens støtteordninger. En af de vigtigste muligheder ligger i de miljømæssige krav, som det enkelte medlemsland kan stille som forudsætning for, at landmanden kan opnå støtte. Kravene kan være overholdelse af gældende lovgivning, specifikke krav for støtteudbetaling og endelig støtte som kompensation for at gennemføre miljøvenlige tiltag. Den sidste mulighed eksisterer allerede i dag i form af de såkaldte miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. De to førstnævnte er nye og virker på den måde, at hvis kravene ikke opfyldes kan støtten til den enkelte landmand reduceres eller eventuelt helt bortfalde. I Danmark er oplægget fra Fødevareministeren at sammenkæde støtteordningerne med kravene om sædskifteplaner og gødningsregnskaber, de eksisterende 2 m bræmmer langs vandløb samt landbrugslovens bestemmelser om eje og forpagtning. Idéen er således, at det er generelle og allerede eksisterende krav, som skal opfyldes.

Natur og landbrug

For at få en idé om danskernes holdning til natur, miljø, landbrug og landbrugspolitikken har Naturrådet i marts i år bedt Gallup gennemføre en opinionsundersøgelse i et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år. Et af resultaterne heraf viser, at der er bred opbakning til at støtten til landbruget skal gøres afhængig af miljøindsatsen, se tabel 1.

Rent drikkevand er højt prioriteret

Et andet spørgsmål i Naturrådets opinionsundersøgelse vedrører prioriteringer inden for natur og miljø. Her er resultatet at rent drikkevand og begrænsning af forbruget af pesticider anses som de vigtigste indsatsområder. I en netop afleveret betænkning om konsekvenserne af hel- eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen udført af det såkaldte Bichel-udvalg, anbefales det, at pesticidanvendelse reguleres indenfor de udpegede "særligt følsomme drikkevandsområder". Her kunne det være oplagt at bruge landbrugspolitikkens muligheder for at forbinde krav om begrænsninger i pesticidanvendelsen med landbrugsstøtten.

Landdistriktsprogrammets nye muligheder endnu ukendte

Set i forhold til emner som drikkevand, sprøjtemidler, dyrevelfærd og vandmiljø vurderer de fleste, at forbedring af levevilkår for det vilde plante- og dyreliv er mindre presserende, jf. tabel 2. Både politisk og indenfor landbruget er der ikke desto mindre øget opmærksomhed om landskabet og dets naturindhold, ligesom støttemulighederne til at beskytte og forbedre natur- og miljøforholdene er voksende. I den nye landbrugsreform er der i landdistriktsprogrammet udover en fortsættelse af skovrejsningsstøtten og de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger som noget nyt givet mulighed for at støtte landbrugsdriften i arealer, som er underlagt særlige miljørestriktioner. Konkret kunne peges på restriktionerne knyttet til EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv. Endnu er det dog uafklaret, hvordan disse muligheder vil blive udnyttet i Danmark.

Braklægning til gunst for naturen

I 1999 – og frem til år 2006 – vil braklægningsprocenten som udgangspunkt være 10%. De Danske Landboforeninger har foreslået, at man kombinerer braklægningskravet med Bichel-udvalgets forslag om at etablere 12 m sprøjtefrie bræmmer langs målsatte vandløb samt søer over 100 m2. Mulighederne i braklægningskravene har været uddybet i Landsbladet (9. april 1999), som bringer temasider om ’Agerlandet’ og giver her forslag til, hvorledes man kan øge naturindholdet og dermed levesteder for vilde dyr og planter. Om braklægning fremgår det bl.a., at den største naturværdi fås ved at udlægge braklægningsarealerne som

- smalle striber langs hegn, skove og vandløb, søer og skel,

- udfyldning af skæve hjørner på en mark,

- stødpuder mellem vandhuller og vandløb, især på skråninger.

Der er således oplagte muligheder for at øge de miljø- og naturmæssige gevinster ved braklægning. Skal braklægningen imidlertid have større betydning må en mere langsigtet udtagning sikres. Dette kan gøres gennem 20-årige brakaftaler.

Hvordan får man indflydelse på landbrugets forvaltning af natur og miljø?

Et andet område som indgår i Naturrådets opinionsundersøgelse vedrører indflydelsesmuligheder på landbrugets måde at forvalte natur og miljø. Som det fremgår af tabel 3 er det især gennem valg af fødevarer, at de fleste mener, at man har den største indflydelse. I det nye landdistriktsprogram er der lagt op til, at der skal udarbejdes regionale planer med en kvantificeret beskrivelse af status, mål og strategi, samt en vurdering af forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekter. Udarbejdelse af sådanne planer kan bidrage til mere sammenhæng og kontinuitet i de forskellige initiativer, der gennemføres i det åbne land samtidig med en større åbenhed og diskussion omkring lokal forvaltning. Samtidig kan selve planlægningsprocessen, herunder inddragelse af ejere og brugere, bidrage til at udvikle et fælles engagement i de fysiske omgivelser, som utvivlsomt også vil kunne komme landskabet og naturen til gavn.

Konklusion

Landbrugets rolle er ikke længere kun et spørgsmål om at producere fødevarer. Det handler også om beskyttelse af et rent miljø, en varieret natur og velfungerende landskaber i bred forstand. Derfor gælder det efter vores opfattelse om at udnytte de muligheder, der er for at indbygge natur- og miljøhensyn i landbrugspolitikken. Naturen har brug for det, EU lægger op til det, landbruget har opfanget budskabet og Naturrådets opinionsundersøgelse viser, at der er stor opbakning til det i befolkningen.